Aix-les-Bains, kurby i Frankrig på østbredden af Lac du Bourget, 60 km nord for Grenoble; ca. 29.600 indb. (2013). Byens største kurhoteller er fra slutningen af 1800-t. Allerede i 1. årh. f.Kr. slog romerne sig ned i området og kaldte stedet Aquae Domitianae pga. varme kilder.