Aiolis, landskab i det nordvestlige Lilleasien; koloniseret i protogeometrisk tid (ca.1050-950 f.Kr.) af hellenere fra Thessalien og Boiotien. De slog sig først ned på Lesbos, hvorfra de senere koloniserede kystbyerne. Af de 12 aioliske bystater var de vigtigste Kyme, Larissa og Smyrna.
Aiolis
Aiolisk
Græsk dialekt, der i antikken taltes i de nævnte områder. Den kendes mest fra indskrifter fra 300-t. til 100-t. f.Kr., men i litterære tekster kendes dialekten som element i det homeriske epos' kunstsprog og fra Sapfos og Alkaios' digte.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.