Ahuna Vairja, senere form Ahunvar, den helligste af alle zarathustriske bønner, udformet på den gathiske dialekt, der var Zarathustras sprog. Ahuna Vairja kan sammenlignes med den kristne trosbekendelse. Den er den første bøn, som et zarathustrisk barn lærer, og i nødstilfælde kan den erstatte alle andre former for tilbedelse.