Faktaboks

Ahmad Pasha Urabi
Født
1841
Død
1911

Ahmad Pasha Urabi var en egyptisk officer og nationalist. Urabi, der var en skarp kritiker af den europæiske tilstedeværelse i Egypten og de osmanniske officerers position i den egyptiske hær, blev udnævnt til krigsminister i 1882.

Voksende folkelige protester rettet mod khediven Tawfiq og Storbritannien og Frankrig førte til voldsomme uroligheder i Alexandria; da britiske og franske krav om genetablering af ro og orden og om tilbagetrækning af den egyptiske hær fra Alexandria ikke blev imødekommet, bombede briterne byen og besatte Egypten. Den egyptiske hær under Urabis ledelse blev nedkæmpet i september 1882. Urabi blev dømt for forræderi og sendt i eksil på Sri Lanka indtil 1901.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig