Ahiramsarkofagen, fønikisk sarkofag af kalksten, hvori Itba al, konge af Byblos, begravede sin far ca. 975 f.Kr. Reliefferne på sarkofagen viser Ahiram i dødsriget, siddende på sin trone med en lotusblomst i hånden; foran ham står sørgende hoffolk. På låget ses to mænd med en bøjet og en opret lotus, måske den døde og hans søn. På lågets side står den ældste kendte fønikiske indskrift. Sarkofagen findes på Nationalmuseet i Beirut.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.