Aguascalientes
Katedralen i Aguascalientes (Catedral Basílica de Nuestra Señora de la Asunción de Aguascalientes) blev opført 1704-1738.

Aguascalientes er en delstat i det centrale Mexico. Den har 1.425.607 indbyggere (2020) og et areal på 5.616 km2, hvilket betyder, at den kun udgør ca. 0,3 % af Mexicos samlede areal.

Delstatshovedstaden hedder også Aguascalientes. Den ligger i 1.900 meters højde og er opkaldt efter egnens varme kilder. Aguascalientes har 863.893 indbyggere i selve byen og 1.140.916 indbyggere i hele storbyområdet (2020). Byen huser således en ganske betydelig andel af delstatens befolkning.

Byen Aguascalientes er centrum for industri og landbrugsproduktion. Den blev grundlagt i 1575 oven på en labyrint af katakomber, som var bygget af den oprindelige befolkning; historien bag dette netværk af tunneler kendes ikke fuldt ud.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig