Agri Bavnehøj

Agri Bavnehøj, højeste bakketop i Mols Bjerge (137 m.o.h.). Højen har storslået udsigt over landskabet til Kalø Vig og Ebeltoft Vig og — i klart vejr — til Samsø. Fundamentet på toppen er et vigtigt trigonometrisk målepunkt i forbindelse med Danmarks kortlægning.

Faktaboks

Etymologi
Højens navn kommer af landsbynavnet Agri, bøjningsform af ager, muligvis i betydningen 'græsgang'.

Som navnet fortæller, har højen tidligere - op til 1800-t. - fungeret som bavnehøj.

Agri Bavnehøj er en del af de fredede områder i Mols Bjerge — randmoræner oppresset i sidste istid af gletsjere, der også uddybede vigene. Græsning og anden landskabspleje friholder mange af de uopdyrkede bakker for træer og opvækst. Agri Bavnehøj indgår i Nationalpark Mols Bjerge.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig