Agostino di Duccio, 1418- efter 1481, italiensk billedhugger og arkitekt, født og uddannet i Firenze.
Agostino di Duccio samarbejdede med bl.a. renæssancearkitekten Leon Battista Alberti og virkede som billedhugger mest ved udsmykning af kirker, bl.a. San Francesco (Tempio Malatestiano) i Rimini (1446-57) og fra 1457 flere kirker i Perugia; her opførte han også byporten Porta San Pietro (1473-81).
Agostino di Duccio er kendt for sin dekorative, næsten kalligrafiske stil, som den fx udfolder sig i de flade relieffer i Rimini.
Læs mere om italiensk billedkunst.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.