Faktaboks

Agnes af Brandenburg
Født
1257
Død
29. september 1304

Agnes af Brandenburg var en dansk dronning og prinsesse af Brandenburg. Hun blev i 1273 gift med Erik 5. Klipping. Med ham fik hun sønnerne Erik 6. Menved og Christoffer 2., og døtrene Richitza, der blev stammoder til det oldenborgske kongehus, og Margrete, der blev gift med kong Birger Magnussen af Sverige.

Efter mordet på Erik Klipping i 1286 blev hun sammen med hertug Valdemar 4. af Sønderjylland formynder for sin søn, Erik 6. Menved. Da hendes søn var blev myndig i 1293 og han selv havde overtaget styret, blev hun gift med grev Gerhard 2. af Holsten, med hvem hun fik sønnen grev Johan den Milde. Hun opholdt sig dog ret tit i Danmark, hvor han havde fået tildelt Lolland og Falster som livgeding.

Agnes af Brandenburg er måske stifter af kalkmalerierne i Sankt Bendts Kirke i Ringsted om Erik 4. Plovpennings martyrium. Hun blev begravet i selvsamme kirke efter sin død i 1304.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig