Aggtelek-grotterne, Baradla-grotterne, Europas største grottesystem, som strækker sig fra det nordøstlige Ungarn og ind i Slovakiet. Grotternes samlede længde på 23 km, med en mangfoldighed af drypstensformationer, skaber en særpræget verden, som er en stor turistattraktion. Den største af grotterne kan rumme ca. 60.000 mennesker. Arkæologiske udgravninger har vist, at grotterne har været brugt i forhistorisk tid.