Artikelstart
Aftenposten, dansk avis, udgivet for arbejdere og almue i København af De Ferslewske Blade 1873-1931.
1874 | 11.000 |
---|---|
1885 | 23.000 |
1901 | 32.000 |
1913 | 60.000 |
1928 | 24.000 |
1930 | 20.000 |
Prisen var lav og indholdet upolitisk: lokale smånyheder, en føljeton og oplysende stof, skrevet i et jævnt sprog. Sammen med mange småannoncer gav det bladet et stort oplag. Omkring 1880 fik Aftenposten konkurrence, men redaktør Bernhard Wulff (1844-1922) gjorde den efter en omlægning i 1897 atter til et af byens tre største blade (nu morgenavis) indtil 1920. I 1931 blev den slået sammen med avisen Dagens Nyheder.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.