Afrika – historie (romerne i Nordafrika), I Nordafrika var der i 700-t. f.Kr. blevet dannet et forbund af handelsbyer under ledelse af det fønikiske Karthago, som erobrede det nordlige Tunesien og knyttede handelsforbindelser mellem de omliggende libysk-berberiske samfund og byerne omkring Middelhavet. I 146 f.Kr. erobrede romerne Karthago og etablerede derefter provinsen Africa. Oprindelig omfattede området den nordlige del af det nuværende Tunesien, Africa Proconsularis, men det blev langsomt udvidet fra øst mod vest. I år 46 f. Kr. blev Numidia inddraget, og i 40 e. Kr. erobredes resten af det nuværende Nordafrika, der blev omdannet til yderligere to provinser med administrationscentrene Caesarea (Mauretania Caesariensis) og Tingi (Mauretania Tingitana).

Især den østlige del af Africa var både politisk, økonomisk og kulturelt et af de mest betydningsfulde områder i Det Romerske Imperium. Store mængder af korn og olivenolie blev eksporteret til især Rom. En rig bykultur udvikledes omkring centre som Karthago, Leptis Magna, Thugga og Caesarea. Økonomisk og kulturelt lå Africas blomstringsperiode i 100- og 200-t., dog med begyndende sociale spændinger og deraf følgende uro. Det romerske Africa blev en af den spæde kristendoms vigtigste bastioner med oldkirkelige teologer som Tertullian, Cyprian og Augustin, men uenigheder i opfattelsen af kristendommen prægede samtidig den afrikanske kirke (se donatisme). I perioden 429-439 erobrede vandalerne det romerske Africa, og i 533 overtog byzantinerne området.

Læs mere om Afrikas historie.

Læs også om Afrikas forhistorie.

Læs også om Afrika i øvrigt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig