Artikelstart
Afghanistan - samfundsliv, Der er stor forskel på by- og landbefolkningens vilkår; bedst er de i hovedstaden Kabul. Af landdistrikternes begrænsede udbud af sundhedsklinikker og skoler blev 80% ødelagt under i perioden 1978-2001. Landets sundhedssystem dækker i 2005 omkring 60% af befolkningen, og 95% af børn er vaccineret mod polio og mæslinger. Halvdelen af alle hospitaler og mere end halvdelen af læger og jordemødre er placeret i Kabul.
Omkring 36% af alle voksne kan læse og skrive (21% af voksne kvinder), men efter 2001 steg antallet af skolesøgende børn voldsomt (til 5 mio. i 2005), hvoraf en tredjedel er piger. Over 50% af skolepligtige børn går nu i skole, men forskellene mellem land og by, og mellem forskellige regioner af landet, er fortsat markante.
Kvindernes rolle i det afghanske samfund har traditionelt været tilbagetrukken, og under Talebanstyret blev de forment adgang til skolegang, arbejde uden for hjemmet og enhver deltagelse i det offentlige liv.
Med hensyn til sundhed, uddannelse og deltagelse i arbejdsstyrken og sundhed er kvinder specielt dårligt stillet. Knap 36% af kvinderne skønnes at deltage i arbejdsstyrken, men mere end halvdelen af dem er økonomisk aktive inden for landbrug eller i hjemmeindustri.
Siden 2001 har den afghanske regerings politik været at skabe ligestilling mellem kønnene, specielt inden for sundhed og uddannelse, og kvoter sikrer kvinderne mindst 25% af pladserne i nationalforsamlingen og de 34 provinsråd.
Læs mere om Afghanistan generelt.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.