Artikelstart
Afghanistan - musik, I Afghanistan mødes musik fra de centralasiatiske, indiske og iranske kulturer og blandes med den lokale etniske musik. Selv skelner befolkningen mellem klassisk musik, halvklassisk musik, der begge især dyrkes i og omkring de store byer, og den regionale folkemusik, hvori den vokale musik spiller en fremtrædende rolle. Sange, evt. akkompagneret af et af landets mange forskellige lutinstrumenter, findes overalt. Instrumentalmusik bruges især som ledsagelse til dans. Nord- og vestpå, blandt de etniske grupper med forbindelse til Centralasien og Iran, er flere ældre musikalske traditioner bevaret. I tehusene synger mændene, eventuelt med damburaakkompagnement. Melodierne begynder i et meget højt stemmeleje og bevæger sig nedad til mellemlejet. Sangstilen er let nasal, og melodien synges med hurtige forsiringer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.