Afghanistan - litteratur

Afghanistan - litteratur, Ved afghansk litteratur forstås litteratur på afghanernes eget sprog, det iranske pashto. Ved et regeringsdekret i 1936 blev pashto gjort til nationalsprog, og undervisning i det blev tvungen. Men også "afghansk-persisk" (dari), som bl.a. tales i Kabul, er blevet litteratursprog.

Om pashtolitteraturens alder er der nogen uklarhed. I 1944 opdagede og udgav professor A.H. Habibi en afskrift fra 1886 af et værk fra 1729 af digteren Muhammad Hotak fra Kandahar med titlen Peta Khazana (Den skjulte skat). Det er en antologi med digte fra 700-t. til Hotaks egen tid.

Man formoder, at Hotak har bevaret værdifulde rester af den allerældste pashtodigtning. Sikre vidnesbyrd foreligger fra 1500-t. med Bajazid Ansari med det selvvalgte tilnavn Pir Roshan, 'Lysets helgen' (1524-ca.1580). Bajazid var en kætter, der forkyndte en radikal panteisme og mente, at Gud kunne inkarnere sig i menneskeligt kød og blod, og han var en militant mystiker i stadig kamp med mogulerne.

Af hans værker er det mest kendte Den bedste forklaring, bevaret i et unikt manuskript, der foregiver at være en ny åbenbaring, men som i virkeligheden er en fremstilling af Bajazids sufisme.

Blandt Bajazids skarpeste ortodokse modstandere var Akhund Darveza (ca.1540-1639), der bl.a. skrev afghanernes historie samt en fremstilling af den rette lære, krydret med et utal af skældsord og forbandelser mod Bajazid.

Det store navn i Afghanistans litteratur er Khushhal Khan Khatak (1613-89), den berømte khatakstammes høvding, Afghanistans nationaldigter, kriger og patriot.

Er end Khushhal Khan Khatak den store, er nok Abdur Rahman Mohmand (ca.1650-ca.1720) den folkekære. Han kaldes Rahman Baba, 'Lille far Rahman', var dybt religiøs og forankret i inderlig kærlighed til Gud.

Til den "gamle" pashtolitteratur hører også en rigdom af folkeeventyr, folkeviser og tappaer, en digtform så gammel som sproget og pashtunerne selv. En tappa er et digt på 1¹/₂ linje, der fortæller en afsluttet historie og indholdsmæssigt nærmest er at sammenligne med Kumbels Gruk.

Pashtolitteraturen fik sit store gennembrud med de vældige politiske og økonomiske ændringer i 1800-t. og især i 1900-t. Romanen og novellen i moderne forstand samt det rimløse digt vandt indpas, og pashtosprogets tarv blev overdraget Pashtoakademiet, Pashto Tolena, oprettet i 1937 og i 1976 udvidet med det af UNESCO støttede Internationalt Center for Pashtostudier.

Der er mange "nye" navne i den moderne pashtolitteratur, som Abdullah Bakhtanai-Khedmatigar med Sødt og bittert (digte og prosa fra 1957), Hemmelighed (digte 1957) og Pashtoære (fortællinger 1975) og Kobra Mazhari, en af de få kvindelige digtere, med blandt andet Lyn (noveller 1973), Hjerteblod (digte 1974) og Månen (roman 1977).

"Afghansk-persisk" spillede, som mere og mere toneangivende, en afgørende rolle i det moderne litterære gennembrud. Fra 1964 kaldtes det dari, egl. 'hofsproget', dvs. administrationssproget, der i 1800-t. var det almindelige sprog i de forskellige høvdingedømmer på det nuværende afghanske territorium.

Med aviserne, tidsskrifterne og radioen kom den litterære fornyelse, og den skyldtes især darilitteraturen. Den første roman kom i 1938: Den mørke aften og den klare morgen, af S. Muhammad Ibrahim Alemshahi, og andre romaner tillige med noveller og digte fulgte.

Det er navne som fx Musa Hemmat med spændingsromanen Skæbnen (ca. 1950) og Azam Ubaidi med romaner og noveller i perioden 1950-60, Muhammad Akram Usman med noveller i aviser og tidsskrifter fra ca. 1963 ff., og ægteparret Sposhmai og Azam Rahnavard Zarjab.

Litteraturen i Afghanistan – både den på pashtu og dari (persisk) forfattede – havde svære overlevelsesbetingelser under de russisk støttede myndigheder 1979-89 og under talibanerne 1994/96-2001.

Siden den amerikanske invasion og talibanernes fald har litteraturen især handlet om et nyt Afghanistan og Afghanistans genopbyggelse. De afghanske forfattere har dog haft meget svært ved at få deres værker trykt, bl.a. pga. den økonomiske situtation i landet og fraktioneringen af magten; lokale krigsherrer udøver censur.

Afghansk litteratur findes især på internettet, i lokale tidsskrifter af alle slags, udgivet i Iran (hovedsageligt dari-litteratur), og i det øvrige udland udgivet på originalsproget og i oversættelse af afghanere i eksil, fx Khaled Hosseinis The Kite Runner (2003, da. Drageløberen, 2004, filmatiseret 2007).

Læs mere om Afghanistan.