Afghanistan - erhverv

Afghanistan - erhverv, Omkring 80% af befolkningen bor i landområderne og landbruget beskæftiger 67% af arbejdsstyrken og bidrager med 53% af BNP. Omkring 45% af landet er egnet til græsning, og husdyrhold, især fåreavl, er en vigtig næringsvej. Før krigsårene levede et par mio. af befolkningen som nomader eller halvnomader, men krigsårene hindrede adgang til græsningsområder, og under tørken 1999-2001 blev dyrebestanden reduceret til ¹/₃ af 1995-niveauet. Omkring 12% af arealet kan opdyrkes med kunstvanding og gødskning; heraf er godt halvdelen under plov. Agerbruget er præget af små familiebrug (5-6 ha), og dyrkningsmetoderne er enkle; okser anvendes som trækdyr, men landbrugsmaskiner vinder indpas. Årsnedbøren er de fleste steder ringe (300-400 mm) og falder især om vinteren og foråret, men varierer efter terrænets karakter (over 1000 mm i Hindu Kush og under 100 mm ved grænsen til Iran). Somrene er meget varme og tørre, og ca. 70% af det dyrkede areal kunstvandes fra kanalsystemer i forbindelse med floderne. Andre områder vandes med grundvand, som føres frem ad underjordiske kanaler, karezer. Store landejendomme (100-200 ha) findes i begrænset omfang, nordpå omkring Mazar-i Sharif og sydpå ved Kandahar. Siden 1980’erne er opium blevet den vigtigste afgrøde; selvom den kun dyrkes på 7% af det kunstvandede område, beskæftiger den op mod 4 mio. mennesker, heraf 35% af alle bønder. Hvede, majs, byg og ris er vigtige afgrøder, og regionalt er også bomuld, sukkerroer, grøntsager, frugt og nødder af betydning. Før 1978 udgjorde landbrugsvarer, især tørrede frugter og nødder, 41% af eksporten. Både agerbrug og kvægdrift led stærkt under krigsårene, med yderligere tilbagegang i tørkeårene 1999-2001. Siden 2002 er landbrugsproduktionen steget voldsomt.

Landet har store reserver af kobber, bly, jern, kul samt naturgas og olie, men kun gasproduktionen er af betydning, og gaseksport (til USSR) dominerede eksporten før og under krigen. Industrien er lidet udviklet og beskæftiger kun få tusinde. De få større industrier ligger omkring Kabul og Kunduz. Der forarbejdes frugt, pelsværk og lædervarer, tekstilvarer til eksport og kunstgødning til hjemmemarkedet. En betydelig hjemmeindustri, især blandt de etniske mindretal (turkmener, usbeker, balucher og hazarer), producerer håndknyttede tæpper, kelim og andet kunsthåndværk. Den beskæftiger især kvinder og bidrager med ca. 10% af eksporten. Den offentlige sektor er begrænset til de større byer og udgør kun en brøkdel af servicesektoren; denne domineres af privat detailhandel i basarer. Basarer er udbredt i hele landet og beskæftiger en stor del af arbejdsstyrken, ofte i kombination med landbrug.

Læs mere om Afghanistan generelt.