Aert van der Neer, 1603/1604-1677, hollandsk maler. Aert van der Neer repræsenterer det tonale hollandske landskabsmaleri med malerier i en farveskala, der spænder fra sort over sølvgråt og blålige toner til umbra med hvide glanslys.
Fra 1632 var Aert van der Neer aktiv i Amsterdam, og fra 1640'erne specialiserede han sig i vinterscener, i kanallandskaber set i nattelys med måneskin, ved solopgang eller solnedgang m.m., altsammen motiver, hvor lyset skabte landskabets identitet og stemning.
Også hans søn Eglon Hendrik van der Neer (1634-1703) var maler.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.