Faktaboks

Aelbert Cuyp
Født
1620
Død
1691

Aelbert Cuyp, Aelbert Gerritsz Cuyp, 1620-1691, hollandsk maler. Aelbert Cuyp er en af de betydeligste hollandske landskabsmalere i 1600-tallet. Han var elev af sin far, portrætmaleren Jacob Gerritsz Cuyp (1594-1651/52), og virkede hele sit liv i sin fødeby Dordrecht.

Hans tidligste landskaber var i Jan van Goyens stil, men snart ændrede han denne stil under indtryk af Jan Boths italieniserende landskabsmaleri.

Fra ca. 1650 skabte Aelbert Cuyp sine ofte monumentale flodscener og landskaber, som er badet i et diset, gyldent lys, og hvor forgrundens ryttere eller køer aftegner sig mod himlen over den lave horisont.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig