Adonis, slægt i ranunkelfamilien med ca. 20 arter i Europa og Asien. En- eller flerårige urter med fint fligede blade, de fleste blomstrer om foråret med store gule blomster. Våradonis (Adonis vernalis) vokser vildt i Sverige, bl.a. på Öland og Gotland. Sammen med vinteradonis (Adonis amurensis) dyrkes den som staude, våradonis på kalkholdig jord. Den enårige sommeradonis (Adonis aestivalis) sås i haver. Den er ca. 50 cm høj, med gule eller blodrøde blomster med sort "øje".