Artikelstart
Adolph von Menzel var en tysk maler og grafiker. Han blev uddannet grafiker hos sin far og udførte som ung et stort antal bogillustrationer, bl.a. 400 tegninger til Franz Kuglers Frederik den Stores historie (1841-1842).
Som maler var Menzel selvlært, og han spændte vidt i sit motivvalg: fra skildringer af Frederik 2. den Stores tid, udsigter over Berlin, interiører og det mondæne liv til scener fra industrien, fx Jernvalseværket (1875, Staatliche Museen, Alte Nationalgalerie, Berlin).
Adolf von Menzel, der opnåede stor anerkendelse i sin samtid, er repræsenteret i Kobberstiksamlingen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.