Adolfo Suárez

Faktaboks

Adolfo Suárez
Født
25. marts 1932
Død
23. marts 2014

Artikelstart

Adolfo Suárez, 25.3.1932-23.3.2014, spansk politiker, premierminister 1976-81. Adolfo Suárez, der var uddannet jurist, var tv-chef 1969-73 og generalsekretær i Den Spanske Falange 1975-76. Han blev overraskende valgt til premierminister af kong Juan Carlos 1. og kom dermed til at lede Spaniens overgang fra diktatur til demokrati.

I nært samarbejde med kongen afviklede Suarez Francos institutioner og indførte demokratiske; i 1977 afholdtes Spaniens første frie valg siden 1936, og ved en folkeafstemning i 1978 blev en ny forfatning vedtaget.

Suárez dannede 1977 centrum-højre-partiet UCD (se Spanien - politiske partier), der vandt valgene i 1977 og 1979, og 23.2.1981 blev udsat for et militært kupforsøg og måtte forsvare demokratiet i parlamentet. Partiet gik dog efterhånden i opløsning, og han dannede i 1982 et centrum-venstre-parti, CDS, men uden større held.

Adolfo Suárez udnævntes til hertug i 1981 for sin indsats for demokratiet i Spanien; i 1992 forlod han politik. I 2007 viste en meningsmåling, at han var den mest respekterede premierminister i Spanien siden Franco.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig