Adolf Windaus, 25.12.1876-9.6.1959, tysk kemiker, 1915-44 professor ved universitetet i Göttingen. Han skrev doktordisputats om digitoksin og stoffets betydning som lægemiddelstof ved hjertelidelser. Han studerede bl.a. vitaminerne D og B1 og opdagede histamin, et nøglestof ved allergi. I 1928 fik han tildelt nobelprisen i kemi for sit bidrag til forskningen i steroler, især kolesterol, og deres forbindelse med vitaminer.