Adolf 8.

Den schauenburgske greveslægt førte i 1420'erne og 1430'erne en langvarig krig mod Erik 7. af Pommern med det formål at gøre slægtens arveret til Slesvig gældende. Adolf stod her ved sin bror, grev Henriks, side, indtil Henrik døde under belejringen af Flensborg i 1427. Siden da var Adolf 8. frontfigur i kampen om hertugdømmet.

Ved freden i Vordingborg i 1435 fik Adolf overladt hovedparten af hertugdømmet Slesvig og herefter regerede han som eneste landeherre både Slesvig og Holsten. Her fremmede han landenes samhørighed og selvstændighed i forhold til Danmark. Tysk sprog og holstensk adel vandt i hans tid stærkt frem i Slesvig.

I Danmark var modviljen mod Erik af Pommern efter freden i Vordingborg blevet så stor, at man lagde planer for at drive ham ud af riget. Adolf deltog sammen med danske stormænd i denne sammensværgelse. Man valgte i 1439 at indkalde Eriks søstersøn Christoffer 3. af Bayern som ny konge, og denne forlenede Adolf i 1440 arveligt med Slesvig.

Efter kong Christoffers død i 1448 afslog Adolf tilbuddet om at blive dansk konge, men foreslog i stedet, at man valgte hans søstersøn, grev Christian (1.) af Oldenborg, i stedet.

Ved Adolfs død i 1459 uddøde den rendsborgske linje af den holstenske greveslægt, og Christian 1. af Danmark blev derpå i 1460 valgt til hertug af Slesvig og greve af Holsten.

• Sønderjylland
• Danmarks historie i middelalderen