Admiralty Islands, øgruppe i Bismarckarkipelaget nord for Ny Guinea, tilhører Papua Ny Guinea; 2100 km2, 29.700 indb. (1989). Øgruppen består af Manus og 35-40 mindre vulkanske øer og atoller. Hovedparten af befolkningen bor i kystlandet på Manus, hvor hovedbyen Lorengau ligger. Under 2. Verdenskrig indrettedes en stor flådehavn på Admiralty Islands.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.