adfærdsøkonomi

Adfærdsøkonomi er en nyere gren af den økonomiske videnskab der anvender resultater fra bl.a. psykologisk forskning til at forklare personers økonomiske adfærd. Adfærdsøkonomien har påvist og forklaret en række situationer hvor økonomiske aktører systematisk afviger fra den traditionelle opfattelse af rationel adfærd som ældre mainstreamøkonomisk tankegang normalt har taget udgangspunkt i.

Adfærdsøkonomien har vundet indpas i den økonomiske hovedstrømning i det 21. århundrede, markeret ved tildelingen af Nobelprisen i økonomi i 2002 til psykologen Daniel Kahneman og i 2017 til adfærdsøkonomen Richard Thaler. Kahneman har blandt andet været fortaler for at personer bruger to forskellige mentale beslutningssystemer når de træffer valg: det refleksive kognitive system, der er baseret på logisk sammenligning af fordele og ulemper ved de forskellige valgmuligheder, og det automatiske kognitive system, der baserer sig på tommelfingerregler og umiddelbar intuition. Processen i det refleksive system minder meget om aktørernes tankegang i traditionelle økonomiske modeller, men en række empiriske undersøgelser har peget på at mennesker i mange situationer snarere betjener sig af det automatiske system. Denne adfærd kan betegnes som begrænset rationel.

Andre elementer som der lægges vægt på i adfærdsøkonomien, er at mennesker har bredere præferencer, eksempelvis for sociale fænomener som fairness, end det traditionelt forudsættes i mange basale økonomiske modeller, at de i mange situationer er dårlige til at håndtere statistiske sandsynligheder korrekt, og at de kan have begrænset selvkontrol.

Indsigt fra adfærdsøkonomien har blandt andet ført til større opmærksomhed med hensyn til hvordan man med såkaldte nudges kan påvirke folks adfærd, også på det samfundsøkonomiske område, eksempelvis med hensyn til pensionsopsparingsordninger.