Adam's Bridge, Rama Setu, en række småøer og sandbanker på det smalleste sted (30 km) i strædet mellem Indien og Sri Lanka. Farvandet har gennem århundreder været forbindelsesled mellem tamilske befolkninger på begge sider af strædet. Ifølge helligskriftet Ramayana er Adam's Bridge resterne af en bro bygget af Rama med hjælp fra en hær af aber. Broen gjorde det muligt for Rama at komme over vandet til Lanka og bringe sin bortførte kone Sita hjem. Den indiske regerings planer om at føre en skibskanal gennem farvandet støder derfor på hård modstand særligt blandt hindunationalister.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.