Achton Friis

Faktaboks

Achton Friis
født:
1871
død:
1939

Achton Friis (tv.), Johannes Larsen (i midten) og skipper Christian Andersen (th.) om bord på Rylen i 1921, hvor indsamlingen af stof om de danske øer begyndte.

.

Achton Friis, 1871-1939, dansk maler og forfatter, uddannet som håndværksmaler og på Kunstakademiet 1895-99; lærte at radere hos Carl Locher 1900-01.

Achton Friis var en alsidig begavelse med mange interesser. Han har lavet keramik, porcelæn til Bing & Grøndahl, portrættegninger af danske folketyper og desuden givet koncerter med Achton Friis-trioen.

1906-08 deltog han i Danmark-ekspeditionen til Nordøst-Grønland, hvilket resulterede i malerier, fx Teufel Kap, Grønland (1908, Randers Kunstmuseum), og raderinger samt i den populære beretning om rejsen, Danmark Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst (1909 og 2005), og andre rejse- og naturbeskrivelser.

Denne forening af billedlig og litterær naturbeskrivelse gjorde Achton Friis til en kunstart med værkerne De danskes Øer, 1-3 (1926-28), De Jyders Land, 1-2 (1932-33) og Danmarks store Øer, 1-2 (1936-37), hvortil Johannes Larsen, Andreas Friis og Knud Kyhn bidrog med illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig