Achaia var et latinsk fyrstendømme på Peloponnes, som opstod efter korsfarernes erobring af Det Byzantinske Rige. Det eksisterede fra 1205 til 1430, da det blev erobret af osmannerne.

Størst udstrækning fik Achaia under fyrst Guillaume 2., som i 1200-tallet anlagde flere fæstninger, bl.a. Mistra og Monemvasia. I 1259 blev han imidlertid besejret og taget til fange af byzantinerne og måtte som betingelse for fred og frigivelse afstå fæstningerne til dem.

Politisk gik det herefter støt tilbage for fyrstendømmet, selvom det længe var et blomstringsområde for fransk kultur i Grækenland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig