Abraham Hyacinthe Anquetil-Duperron

Faktaboks

Abraham Hyacinthe Anquetil-Duperron
født:
1731
død:
1805

Abraham Hyacinthe Anquetil-Duperron, 1731-1805, fransk orientalist. Anquetil-Duperron var den første, der gjorde europæiske videnskabsmænd fuldt opmærksomme på eksistensen af Avesta, zarathustrismens hellige tekst. Efter studier i Indien 1755-62 udgav han i tre bind en (ufuldstændig) fransk oversættelse af Avesta.

Oversættelsen blev meget fjendtligt modtaget af franske forfattere og filosoffer. Man havde forventet at finde sandheden om livet i en ikke-kristen religion, og da indholdet af den oversatte Avesta skuffede fælt, mente man, at Anquetil-Duperron havde forfalsket udgaven. Han fortsatte imidlertid sine studier af indiske sprog, religion, jura og samfundsforhold og oversatte upanishaderne til latin (1804).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig