Abraham Gottlob Werner

Abraham Gottlob Werner var en tysk geolog og mineralog, som var virksom i Freiberg i Sachsen. Abraham Gottlob Werner, der er blevet kaldt "mineralogiens fader", blev uddannet ved bjergværksakademiet i Freiberg og ved universitetet i Leipzig.

Fra 1775 og i mere end fire årtier var han lærer og senere professor ved bjergværksakademiet i Freiberg, hvor han underviste i bjergværksdrift, mineralogi, geologi og metallurgi.

Abraham Gottlob Werners personlighed og dybe faglige indsigt skaffede akademiet internationalt ry; hans undervisningsform var en sjælden kombination af streng videnskabelig analyse med sensibilitet og en næsten barnlig begejstring for alle naturforekomster.

Hans omfattende elevrække tæller bl.a. Alexander von Humboldt, Friedrich von Hardenberg (Novalis), Karl Theodor Körner og Henrik Steffens. Werner havde desuden et mangeårigt venskab med den jævnaldrende Johann Wolfgang Goethe.

Det nyskabende ved Werners metode var indsamling af informationer ud fra grundige naturiagttagelser og streng systematik. Hans klassifikation af mineralerne gjorde mineralogien til en selvstændig disciplin. I bogen Kurze Klassifikation und Beschreibung der verschiedenen Gebirgsarten (1787) udviklede han grundlaget for petrografien.

Werner var desuden talsmand for den såkaldte neptunisme, der opfatter fjeldenes granit og gnejs som aflejringer fra urhavet, der indhyllede den unge jordklode. Werner fik stor betydning for den tidlige romantiske digtning, idet hans elev Novalis lod sig inspirere af hans indsigt i naturens dybe hemmeligheder, hvilket ses af hans optegnelser fra Werners forelæsninger. Han portrætterede desuden Werner i Die Lehrlinge von Sais og Heinrich von Ofterdingen.

Abraham Gottlob Werner solgte sit righoldige bibliotek og sin unikke samling af mineraler og mønter til Freibergs akademi. Samlingen kan stadig studeres på Mineralogische Sammlungen der TU Bergakademie Freiberg.