Abraham

Abraham er det jødiske folks stamfader og første patriark, hvis historie er fortalt i 1.Mos., kap. 11-25. Navnet er en aramæisk form af det kanaanæiske Ab(i)ram, som Abraham kaldes i kap. 11-16.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Abraham er hebraisk 'Faderen (Gud) er ophøjet'.

Fortællingen bygger på spændingen mellem Guds løfte til Abraham om en talrig efterslægt og Abrahams virkelige situation. Hans kone Sara var ufrugtbar, og hun lod Abraham gøre slavinden Hagar gravid, for at de kunne adoptere barnet. Abraham og Sara, der "ikke længere havde det på kvinders vis", fik i Mamrelund (Mamres Ege) besøg af Gud, der lovede, at Sara skulle få en søn det følgende år. Sara fødte Isak, og Abraham måtte sætte Hagar og sin søn Ismael på porten. Men derefter krævede Gud, at Abraham ofrede Isak på Morijas bjerg; Abraham adlød den frygtelige befaling, men i sidste øjeblik blev han standset af Guds engel. Kort før sin død sendte Abraham sin tjener til Karan i Nordsyrien for at finde en pige af Abrahams slægt til Isak, så slægten kunne føres videre uden fremmed blod.

Mange af fortællingerne om Abraham er gamle og har været knyttet til Hebron i Juda rige. Deres endelige form har de fået i efter-eksilsk tid, dvs. efter 530'erne f.Kr., hvor stamfaderen Abraham blev idealbilledet for det jødiske folk. Abrahams lydighed, da Gud befalede ham at ofre Isak, er et tema, som Kierkegaard gennemspiller i bogen Frygt og Bæven (1843). I islam har Abraham status som en betydningsfuld profet og kaldes Ibrahim.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig