Den Abel-Christofferske forordning er en dansk rigslovgivning fra ca. 1250, der er bevaret i afskrift i to latinske og en dansksproget version.

Loven har været under behandling på flere møder mellem kongemagt og stormænd i det sidste år, Abel regerede, og i Christoffer 1.s første regeringsår omkring 1252. Den forsøger at samordne retslivet omkring de gamle landskabslove med de vilkår, der nu gjaldt mellem kongerne og deres personligt forpligtede stormænd, særlig deres hof- og krigstjeneste, deres funktion i retsplejen og deres administrative beføjelser på kongens vegne ude i riget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig