Faktaboks

Ibn Khaldun

ابن خلدون (Ibn Khaldūn)

Fulde navn: ‘Abd al-Raḥmān ibn Muḥammad ibn Khaldūn al-Ḥaḍramī

Født
1332, Tunis, Tunesien
Død
1406, Cairo, Egypten
Ibn Khaldun
Ibn Khaldun. Tegning af Gibran Kahlil Gibran. 1917.

Ibn Khaldun var en arabisk historiker og filosof.

I de unge år havde han pga. uro og intriger kun kortvarige administrative poster ved fyrstehoffer i bl.a. Fez, Bougie og Granada, samtidig med at han gjorde studier i islamisk ret og historie. Under en retræte i Qal'at ibn Salama (i det nuværende Algeriet) skrev han det epokegørende første bind, al-Muqaddima (Fortalen), til en verdenshistorie.

Fra 1382 levede han i mamlukkernes Cairo, hvor han underviste i islamisk ret og havde flere dommerembeder. Som udsending fra sultanen al-Faraj mødte han i 1401 mongolherskeren Timur Lenk.

Ibn Khaldun som historiker

Ibn Khaldun fastslog, at man skal søge årsagerne til historiske begivenheder i økonomiske, sociologiske og magtpolitiske forhold, ikke i guddommelig styrelse. Civilisation udvikler sig fra beduinliv til bysamfund, båret af stammesammenhold, samlet om et stærkt dynasti.

Ibn Khalduns originalitet er først i nyere tid blevet værdsat i den islamiske verden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig