Aaron Klug

Faktaboks

Aaron Klug
født:
11. august 1926
død:
20. november 2018

Aaron Klug var en sydafrikansk-britisk kemiker, som i 1982 modtog nobelprisen i kemi for udviklingen af elektronmikroskopi til krystallografiske undersøgelser og for opklaringen af strukturen af biologisk vigtige nukleinsyre-protein-komplekser.

Aaron Klug fik sin uddannelse på Witwatersrand Universitet i Johannesburg og derefter i Cape Town. I 1954 kom han til London og i 1962 til Medical Research Council i Cambridge. Et gennemgående tema i Aaron Klugs arbejde var opklaring af komplekse strukturer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig