Aarhus Lufthavn, Tirstrup Lufthavn, lufthavn på Djursland. Den blev anlagt af tyskerne vest for Tirstrup 1943-44 og overgik siden til det danske luftvåben. Den blev i midten af 1950'erne udbygget som base for NATO-fly under navnet Flyvestation Tirstrup; flyvestationen blev lukket i 1998.

Lufthavnen har været benyttet som civil lufthavn siden 1946; den oplevede en markant nedgang i trafik efter Storebæltsforbindelsens åbning i 1997 og er med et passagertal på ca. 455.000 (2013) landets fjerdestørste lufthavn efter København, Billund og Aalborg. Mht. udenrigs- og chartertrafik ligger den langt efter Billund. Lufthavnen ejes og drives af et kommunalt aktieselskab.

Aarhus Lufthavns hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig