Aamølle

Aamølle er formodentlig anlagt i Middelalderen, men kan med sikkerhed dateres tilbage til 1483, hvor den var ejet af Gudum Kloster. I perioden fra 1483 til 1492 var Aamølle ejet af adelsmanden Hans Olufsen, der dog på kongelig befaling i 1492 gav møllen tilbage til klosteret. Sammen med klosteret overgik møllen ved reformationen i 1536 til at være krongods, men blev i 1537 forlenet til Jens Thomsen.

I perioden fra 1537 til 1670 var Aamølle som del af klosteret forlenet til en lang række forskellige adelsmænd, hvorefter det overgik til at være underlagt Rytterdistriktet. I 1718 blev Aamølle solgt på auktion og havde i de næste cirka 140 år forskellige private ejere. I 1961 blev møllen købt af Nationalmuseet, der istandsatte den og i 1975 overdrog den til Lemvig Museum. I 1978 blev møllen foreningsejet og har siden 2013 været ejet af Aamølle Laug.

Aamølle er den eneste i Nordeuropa med romersk trækform. Den har to vandhjul, og den fremviser forskellige gangtøjstyper og materialer fra forskellige tidsaldre. Møllen var i drift som kornmølle frem til 1953, hvor en å-udretning gjorde driften umulig. Vandtilførslen stammer nu fra nedbør, en artesisk brønd og genbrugsvand.

Møllen, der fik sin nuværende form omkring 1790, blev efter en stormflod i 1839 flyttet til dens nuværende placering og genopført i samme form og materialer. Stuehuset er opført i 1839 i forbindelse med flytningen. Møllen blev fredet i 1959.

Mølleværket er intakt, og møllen fik i 2022 to nye vandhjul og ny malekarm.

• mølle
• vandmølle

• om Aamølle på Aamølle Laugs hjemmeside