ATTAC er en international politisk græsrodsbevægelse, grundlagt 1998 i Frankrig. ATTAC arbejdede for at udligne ulighederne mellem i- og ulande og dæmpe den globale finanssektors omfang. Derfor søgte bevægelsen at få indført den globale Tobinskat på valutahandel og at få ilandene til at eftergive de fattigste ulandes gæld.

Faktaboks

Også kendt som

Association pour une taxation des transactions financières pour l'aide aux citoyens

Ved grundlæggelsen blev ATTAC genstand for stor medieopmærksomhed, men blev også præget af interne stridigheder. Bevægelsen er i dag svundet hen og aktiviteterne stort set ophørt.

En tilsvarende udvikling skete for ATTAC Danmark, der blev stiftet i Odense på et møde i oktober 2001 og i starten fandt opbakning fra en bred række af organisationer og enkeltpersoner, men senere blev en mere snævert forankret bevægelse.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig