ASP, active server pages, specifikation for, hvordan en webserver kan håndtere dynamisk indhold; udviklet af Microsoft, frigivet i 1996 og erstattet af ASP.net i 2002. ASP er fx velegnet til at generere HTML-sider baseret på opslag i en databasetabel, fx en liste over tilgængelige varer i en webshop. Det væsentligste alternativ til ASP er open source-produktet PHP.