AIIB, Asian Infrastructure Investment Bank, er den asiatiske infrastrukturinvesteringsbank, en multilateral/regional udviklingsbank, der sigter mod opbygningen af infrastruktur i Asien og Stillehavsområdet.

AIIB blev formelt etableret d. 25. december 2015 og har i dag 102 medlemmer fra hele verden. Bankens startkapital var US$ 100 milliarder, hvilket var omkring halvdelen af Verdensbankens kapitalgrundlag.

Banken blev foreslået af Kina i 2013, blandt andet som resultat af kinesisk utilfredshed med landets indflydelse i Verdensbanken og med Verdensbankens manglende fokus på opbygningen af infrastruktur. AIIB er derfor også blevet set som en potentiel rival til Verdensbanken og USA og Japan har valgt ikke at blive medlem af AIIB. En række europæiske lande, herunder Danmark og Storbritannien, valgte dog at blive medlemmer af AIIB for at få indflydelse på bankens udvikling.

AIIB's hovedkontor er i Beijing, Kina.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig