AC/DC er en australsk heavyrockgruppe, der blev dannet i 1973 af bl.a. brødrene Angus Young (f. 1955) og Malcolm Young (1953-2017), guitar, og Bon Scott (1946-80), vokal. Efter Scotts død blev Brian Johnson (f. 1947) forsanger. Gruppen opnåede stor popularitet med albummene Highway To Hell (1979), Back In Black (1980) og For Those About to Rock (1981).
AC/DC har vist sig som en af rockbranchens overlevere; gruppen fik et publikumsmæssigt comeback i 1990 med albummet The Razors Edge og igen, 18 år senere, i 2008 med Black Ice.
Stilmæssigt spiller gruppen effektiv, tung, riffbaseret og enkel rockmusik, og stilen har ikke ændret sig synderligt gennem årene.
I november 2020 udgav bandet sit 17. studiealbum (Power Up).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.