A. Howard Grøn

Faktaboks

A. Howard Grøn
født:
1894
død:
1967

A. Howard Grøn, Alfred Howard Grøn, 1894-1967, dansk forstmand, dr. polit. Grøn var professor i skovøkonomi og skovpolitik ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1930-52. Han fik væsentlig indflydelse på træartssammensætningen i Danmarks skove i kraft af sine skovøkonomiske teorier og beregninger, som på grund af prisforholdene faldt ud til fordel for især rødgran. Dette præger stadig skovenes sammensætning og opbygning.

Grøn var medlem af Den Forstlige Forsøgskommission og af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig