A.U. Juhl, Arne Uldall Juhl, 12.9.1902-5.2.1992, dansk godsejer. Som ejer af godset Bjørnholm på Djursland 1929-69 medvirkede Juhl i 1947 ved oprettelsen af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SALA. Han var medlem af forretningsudvalget fra stiftelsen og formand 1951-72; fra begyndelsen deltog landbrug, skovbrug, gartnerier, dræningsmestre og landmejerier. Det tilskrives især Juhl, at også andels- og privatslagterier samt konsummejerier efterhånden kom med. Juhl, der berømmedes for sine talegaver, var tillige 1956-61 næstformand i Centralforeningen af Tolvmandsforeninger i Danmark.
A.U. Juhl
Faktaboks
A.U. Juhl
- Født
- 12. september 1902
- Død
- 5. februar 1992
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.