A.J. Iversen, Andreas Jeppe Iversen, 1888-1979, dansk møbelsnedker. Han etablerede i 1916 eget værksted i København og blev kendt for møbler i fremragende kvalitet, udført s.m. møbelarkitekter som Kaj Gottlob, Ole Wanscher og Flemming og Mogens Lassen. Iversen tegnede også selv møbler, ofte i en neddæmpet stilimitation. Han var oldermand 1951-61 og 1930-34 formand for Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger. Værkstedet videreførtes af sønnen Gunnar Iversen (1920-96) og lukkede i 1985.