9. april 1940 er datoen for Tysklands angreb på Danmark og Norge under 2. Verdenskrig, der gik under kodenavnet Operation Weserübung. Et af de vigtigste mål for angrebet på Danmark var at sikre adgangen til den strategisk betydningsfulde Aalborg Flyveplads.
Det tyske troppetransportskib Hansestadt Danzig sejlede ind i Københavns Havn og lagde til klokken 4.20. Af Frode Aggersbo/Frihedsmuseets fotoarkiv/Nationalmuseet.
Materialet er fri af ophavsret
9. april 1940
Tyske fly over Amalienborg den 9. april 1940.
Angrebet
I Danmark indledtes det koordinerede angreb tidligt om morgenen, da tyske tropper klokken 4.15 gik over grænsen ved Kruså, Padborg, Rens og Sæd i Sønderjylland.
Ti minutter senere landsatte tyske skibe styrker i Middelfart, Assens og Nyborg og Korsør, der besatte de vigtige trafikknudepunkter her. I Gedser ankom tyske tropper med færgen fra Warnemünde.
Klokken cirka 5.00 nedkastede Luftwaffe faldskærmsjægere ved Masnedøfortet og den vigtige Storstrømsbro, i hvad der er kendt som historiens første luftbårne angreb med faldskærmstropper. Senere på morgenen blev også Aalborg Flyveplads mål for et faldskærmsangreb.
København
Det tyske transportskib Hansestadt Danzig ved Langelinie i København den 9. april 1940.
Af
Frode Aggersbo/Frihedsmuseets fotoarkiv.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Kort forinden var troppetransportskibet Hansestadt Danzig sejlet uhindret ind i Københavns Havn, hvor det klokken 4.20 lagde til ved Langeliniekaj og landsatte 800 soldater. De rykkede hurtigt frem og besatte omkring klokken 5.00 det nærliggende Kastellet, hvor den danske hær havde sit hovedkvarter.
Ved Amalienborg Slot kom det kortvarigt til kampe mellem de tyske soldater og vagtstyrken fra Den Kongelige Livgarde, inden skydningen blev indstillet klokken 5.55. Tre danske gardere blev såret i kampene.
Nord for København angreb tyske jagerfly kort forinden Værløselejren, hvor et dansk fly, der netop var lettet, blev skudt ned og besætningen dræbt. Alle øvrige danske militærfly, der stod parkeret på flyvepladsen, blev ødelagt i angrebet.
Samtidigt kredsede tyske bombefly over hovedstaden, og flyveblade med et "Oprop" til den danske befolkning blev ligesom i en række øvrige byer nedkastet over København.
Sønderjylland
Danske soldater med fodfolkskanon foran Hertug Hansgades Hospital i Haderslev den 9. april 1940.
Af
Svend Thy Christensen (sandsynligvis)/Frihedsmuseets fotoarkiv.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
De mest voldsomme kampe fandt sted i Sønderjylland, hvor danske hærstyrker fra kasernerne i Tønder og Haderslev samt Søgårdlejren rykkede ud – blandt andet på cykler og motorcykler – for at standse den tyske invasion.
Allerede klokken 4.00 blev tre danske grænsegendarmer skudt af civilklædte tyske soldater, som de tilfældigt mødte ved jernbaneviadukten syd for Padborg Station. Alle tre omkom som følge af deres skudsår.
Klokken 4.50 kom de første danske soldater i kamp på hovedvej 10 ved Lundtoftebjerg, og i takt med, at de underlegne danske styrker forsøgte at standse den tyske fremrykning, var der de følgende timer kampe ved Tønder, Bredebro, Løgumkloster, Bredevad, Gårdeby, Hokkerup, Kværs, Søgaard, Bjergskov, Sønder Hostrup og i Aabenraa.
I Haderslev by angreb de tyske tropper klokken 7.50 de danske stillinger ved Slotsvandmøllen i den sydlige del af byen, og kort efter rykkede tyskerne frem mod Haderslev Kaserne, hvor det kom til nye kampe.
Politisk reaktion
Det kendte "Oprop", der blev nedkastet af tyskerne over danske byer 9. april 1940.
Det kendte "Oprop", der blev nedkastet af tyskerne over danske byer 9. april 1940.
Klokken 4.20 – fem minutter efter, at de tyske tropper var gået over grænsen i Sønderjylland – mødte den tyske gesandt Cecil von Renthe-Fink op hos udenrigsminister P. Munch og overrakte en note, der forklarede motiverne for angrebet.
Den tyske regering ønskede en såkaldt fredsbesættelse af Danmark, hvor landet formelt kunne opretholde sin uafhængighed, men altså måtte acceptere, at Tyskland overtog den militære "beskyttelse" af landets neutralitet.
Noten var et ultimatum, og gik den danske regering ikke med på de medfølgende 13 krav, ville tyskerne iværksætte et luftbombardement af København.
Munch udtrykte mundtlig sin protest over angrebet.
Mødet på Amalienborg
Klokken 5.30 mødtes kongen Christian 10. og kronprins Frederik med statsminister Thorvald Stauning, udenrigsminister Munch, forsvarsminister Alsing Andersen samt hærchef general William Prior og chefen for søværnet, admiral Andreas Rechnitzer for at diskutere de tyske krav.
Spørgsmålet var ikke, om man skulle overgive sig, men hvor længe man skulle kæmpe for at kunne hævde, at man have forsvaret sin neutralitet. Alle på nær general Prior var enige om, at standse kampen øjeblikkeligt, og klokken 6.00 kapitulerede Danmark.
Der gik imidlertid mere end to timer, før ordren om våbenhvile nåede de sidste kæmpende styrker i Haderslev, hvor kampene ved kasernen som de sidste blev indstillet klokken 8.15.
Dræbte og sårede
I alt blev 13 danske soldater dræbt i forbindelse med kampene 9. april 1940. Foruden de to dræbte flyverløjtnanter i Værløse, blev fem dræbt i kampene mellem Kruså og Aabenraa, fire dræbt i Haderslev og to i Bredevad.
Dertil kommer de tre grænsegendarmer, der blev skudt og dræbt ved jernbaneviadukten i Padborg.
I alt 21 danske soldater blev såret ved kampene, heraf de 18 i Sønderjylland og de resterende tre ved Amalienborg Slot.
De tyske tab fra kampene i Danmark den 9. april 1940 er udokumenterede, men var formentlig yderst beskedne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.