10-kroneseddel

10-kroneseddel, 10-kroneseddel, dansk pengeseddel udstedt af Nationalbanken. Den første danske 10-kroneseddel så dagens lys i 1875. Forsiden var tegnet af Henrik Olrik og indeholdt gudinderne Minerva og Ceres, der symboliserede henholdsvis visdom og landbrug.

I 1913 blev Gerhard Heilmanns 10-kroneseddel sat i omløb med tangplanter, søgræs, muslingeskaller og sneglehuse på forsiden i brun grundfarve. Efter pengeombytningen i 1945 blev Heilmanns 10-kroneseddel genoptrykt i grønt i 1947, dog med en anden bagside.

Ombytningssedlerne blev gradvis afløst af Portræt- og landskabsserien. 10-kronesedlen kom i cirkulation i 1952, portrættet var af digteren H.C. Andersen og en storkerede på forsiden. Landskabet var Egeskov Mølle på Sydfyn, tegnet af Ib Andersen. Ved en fejl havde 10-kronesedlen samme dimensioner som 5-kronesedlen, så 10-kronesedlen blev genudsendt i 1954 med en højde på 71 mm mod 1952-udgavens 65 mm.

Serie 1972 var en anelse mere farverig og havde portrætmalerier udført af Jens Juel på forsiden og danske dyr på bagsiden. 10-kronesedlen fra 1975 havde et portræt af fru Cathrine Sophie Kirchhoff og en hunedderfugl ( Somateria mollissima ), tegnet af Johannes Larsen, afbildet.

11.3.1980 blev Danmarks sidste 10-kroneseddel erstattet af en 10-kronemønt, da mønters holdbarhed er større.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig