Danske dialekter er stedbundne talte varianter af dansk sprog. Disse lokale talesprog kendetegnes ved bestemte kombinationer af sproglige træk; hvert enkelt træk vil teoretisk set også kunne forekomme i andre dialekter. Fx er æ for 'jeg' fælles for thybomål og sønderjysk, men i nord er æ kombineret med andre træk end i syd. De linjer, isoglosser, der på dialektkort afgrænser sproglige træk, lægger sig ofte i såkaldte bundter, der af de talende opleves som afgørende skel; også et enkelt markant træk, fx den bestemte artikel, kan opleves på denne vis. Hele artiklen