Siden tonefilmens indførelse i 1930 har belgisk film været delt i to fløje, en nederlandsk og en fransk. Fransktalende talenter er for en stor dels vedkommende hentet til Frankrig, mens de nederlandske films marked har været begrænset til Belgien og Holland. Økonomisk er de primært baseret på co-produktionsaftaler og, siden midten af 1960'erne, statsstøtte. Hele artiklen