-vang

-vang er et efterled i danske stednavne, der i det ældste lag af navne fra vikingetiden med dette efterled betyder 'dyrket agerjord'.

En yngre betydning 'afgrænset område, indhegning' er mest almindelig og er forbundet med vangebrug i dyrkningsfælleskabets tid. Endelsen forekommer i denne betydning i navnene Fjelstervang og Kvong, hvis forled er henholdsvis gammeldansk *fialstær 'skjul' og ko.

Efterleddet forekommer i nordsjællandske navne med den specifikke betydning 'indhegnet skov' i navne som Egebæksvang og Gadevang. I et stort antal marknavne indgår -vang i betydningen '(del af) bymark' eksempelvis i navne som Østervang og Vestervang, der forekommer mange steder.

Vænge er afledt af vang og betyder 'afgrænset område/jordstykke, der ligner en vang'.