-Skopi, (af gr. skopein 'se, betragte'), internationalt og græsk efterled om det at undersøge noget vha. synet, fx cystoskopi 'blæreundersøgelse', af gr. kystis 'blære', og gastroskopi om undersøgelse af mavesækken, af gr. gaster 'mave'. Det instrument, en sådan undersøgelse foretages med, ender på -skop, fx mikroskop, hvormed man kan se noget småt. Se også -opsi.