-ose

-Ose er et internationalt suffiks med to betydninger:

1) af græsk -osis, der danner substantiver af visse verber, senere også af substantiver; angiver en proces eller tilstand ved grundordet, fx meta-morf-ose, egentlig 'om-form-ning', og hypnose af græsl hypnos 'søvn'; i medicinsk sprog ofte om sygelige tilstande som myose 'muskelgigt', neurose af gr. neuron 'nerve' og psykose af græsk psyche 'sjæl'. Den græske form -osis bruges bl.a. på engelsk og latin.

2) af fransk -ose i glucose, vist af græsk substantivendelse -os; betegner i kemien især en gruppe kulhydrater, fx fruktose 'frugtsukker' og dextrose 'druesukker'. Endelsen skrives også -ose på engelsk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig